



Det er vigtigt at have det rigtige fokus i menigheden, og selvom det er dejligt, at man med rytmiske gudstjenester kan få lov at bruge sine gaver, så er det samtidig vigtigt, at der ikke skal ske meget bare for at have aktiviteter. Nogle gange tror jeg, at vi let kan drukne i aktiviteter i stedet for at søge Guds nærvær, og hvad er vigtigst? - ja, det ved vi jo godt, men det er ikke altid så let. Derfor husk dette: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift" Matt. 6, vers 33.
Det bliver let sådan, at det er de samme musikere, der spiller til forskellige rytmiske gudstjenester i samme by. Det kan være en nødvendighed, og det er helt fint, hvis personerne, der spiller, har valgt en af kirkerne som deres menighed og kun hjælper andre steder, fordi de gerne vil, og fordi de har overskud til det. Ellers skal de vælge at ligge arbejdet i den kirke og forening, de kommer i.
Derfor vil jeg opfordre dig til at overveje, hvor du vil ligge din tjeneste og gøre det fuldt ud.
Planlæg forløbet i fællesskab. Det vil sige, at man er et udvalg, som planlægger. Dette giver flere indfaldsvinkler til de ting, som kommer på bordet. Samtidig er det vigtigt, at man ret hurtigt får uddelegeret opgaverne, så man kan blive ved med at glædes i tjenesten og ikke bare drukner i opgaver.
Husk at det er tilladt at sige NEJ, at det her bliver for meget lige nu
Videre vil det være rigtig godt at sætte sig ned og finde visioner for gudstjenesten, så man har et mål at gå efter. Det, at have en vision, vil også gøre det nemmere at få andre til at brænde for arbejdet

