



Det er vigtigt at have en rød tråd gennem gudstjenesten sådan, at sangene omkring talen passer til emnet, sangen efter talen kan være en solosang, der fremmer temaet endnu bedre, og derved får man nye input samtidig med, at man kan tænke over det, som blev sagt.
I begyndelsen kan det være fint, at man opfordrer til at hilse på dem, der er omkring en, da det gør, at man føler sig velkommen, specielt hvis man er ny. Derved bliver det hele også mere personligt, og det giver en større fællesskabsfølelse.
Videre kan man få nogle "computer nørder" til at lave en film omkring dagens tema: Det kan være, at man går rundt i byen og spørger folk, om de tror, der findes noget større? Derved kan man få nogle gode og mindre gode svar fra helt almindelige danskere, og derved får man en god indgangsvinkel til dagens tema.
Man kan interviewe nogle personer før prædikenen, som har prøvet noget, som passer til temaet, som har et forhold til temaet, eller som har tænkt over temaet i et stykke tid før gudstjenesten.
Taleren kan man også stille et par spørgsmål, så man lærer ham at kende før, han skal tale.
Et andet input kan være, at man læser et digt, som passer godt til gudstjenestens tema. De, der er gode til at læse et digt op, kan ofte formidle det på en måde, så det bliver levende, og ordene bider sig fast på en helt speciel måde.
Hvis teamet er noget mere følelsesladet, eller det vil være oplagt at debattere, vil det være fint at have nogle spørgsmål, som man kan snakke om i grupper. Dette går måske lidt ud over det, man normalt forbinder med en gudstjeneste, men det at have fællesskab og snakke om troslivet eller andre store spørgsmål er en god ting, og dermed bliver gudstjenesten også mere inkluderende.
Det er altid godt at have et program eller en forløbsseddel, så menigheden kan følge med i, hvad der sker i gudstjenesten. Det er med til at skabe tryghed, da alle på den måde kan følge gudstjenestens liturgi.
I ritualborgen findes et ritual til brug ved "børnegudstjeneste på højmessens plads" - Dette ritual er ikke specielt barnligt, men det passer perfekt til en anderledes gudstjeneste. Den består af en kort nadver bøn, fadervor og indstiftelses ordene.
Er der mange gudstjenestedeltagere, kan man med fordel holde kontinuerlig altergang.

