



Lovsangsteamet
Det er vigtigt, at man som person har en balance i livet, og det er ikke mindre vigtigt i et lovsangsteam, da det giver et godt grundlag for at have det rette fokus.
I et lovsangsteam er det vigtigt, at teamet er en enhed, hvor alle spiller for at lede forsamlingen ind foran Guds trone. Hvis det kun er lovsangslederen, der har dette fokus, vil det ofte være svært for teamet at få forsamlingen med. Derfor er det vigtig at se på et lovsangsteam som et fællesskab, der må bruge tid sammen for at lære hinanden at kende både musikalsk, åndeligt og socialt. Det er meget vigtigt, da det ikke er alle mennesker eller musikere, der fungerer sammen, men ved at vide mere om hinanden er der større mulighed for dette.
Hvis alle i teamet bygger deres tjeneste i teamet på det musiske, åndelige og sociale, så vil det give et godt grundlag for en god balance i teamet.

Selvom man bygger sin tjeneste på disse tre punkter, så er det ikke altid, at det er muligt at få det til at fungere. Her er det bedre at tage konsekvensen af det og stoppe i stedet for at komme i vejen for, at teamet ikke kommer videre. Det kan være, hvis der er store musikalske, åndelige eller sociale forskelle mellem nogle af teammedlemmerne. Eller hvis der er en, som har mistet gnisten i det at spille i et team.
Hvis det er dig som lovsangsleder, der har ansvaret for teamet, så kan du også forvente, at folk øver sig og kommer videre på deres instrument. Hvis ikke det sker, og de er blevet advaret nogle gange om, at de må til at gøre det bedre, så vil det være okay at fortælle vedkommende, at det nok er bedst at stoppe. Det kan lyde hårdt, men det er vigtigere, at et team fungerer, og at det leder folk til at lovsynge, end at alle får lov til at spille.
Denne problematik er nok ikke så stor i Danmark endnu, da man ofte skal være glad, hvis man i det hele taget kan samle et team. Uanset forholdene er det dog vigtigt, at det fungerer at være i en tjeneste, og som en musisk tjener er det godt at fokusere på følgende femten punkter.

