Lovsangslederen

'TANKER FRA EN LOVSANGSLEDER

Efter tre år som lovsangsleder har jeg gjort mig mange erfaringer. Det har vært spændende og givende, men måske mest af alt udfordrende.

En af udfordringerne for mig var, at teamet allerede havde eksisteret i flere år, og derfor havde de deres måder at gøre tingene på. Jeg kendte kun nogle få af dem, som var med og måtte derfor lære de andre i teamet at kende samtidig med, at jeg skulle være leder for dem. Det har taget tid for mig, men nu oplever jeg, at vi er et trygt team, som ønsker at prise Gud sammen.

Som lovsangsleder er jeg afhængig af Gud, og jeg oplever, at lederrollen hjælper mig til at leve nærmere Gud. Jeg er nødt til at søge ham før, i og efter gudstjenesten, og det er med til at styrke mit kristenliv.

I løbet af disse tre år er jeg kommet frem til fire punkter, som gør det lettere for mig at stå i en lederrolle. Disse er: 

BØN

De gange vi glemmer at bede sammen i lovsangsteamet før gudstjenesten, bliver oplevelsen ofte kaotisk og ustruktureret. I de situationer føler jeg mig ofte mislykket som lovsangsleder, og da kommer jeg ofte til at fordømme mig selv. Da er det så godt at opdage, at der ikke er nogen fordømmelse for dem, som er i Jesus Kristus

Bøn hjælper os også til at sætte fokus der, hvor fokuset skal være, og det skaber tryghed i os.

Ved at bede i lovsangen under gudstjenesten minder vi mennesker i salen på, hvad vi er her for at gøre og hjælper ikke bare os selv men også dem til at have det rigtige fokus.

Som lovsangsleder er man udsat. Mange destruktive tanker kan dukke op, når man står og leder lovsang, og dette er en meget udfordrende og svær situation. I vores menighed siger vi til forbederne, hvis vi synes, det er svært at lovsynge, sådan at de kan bede ekstra meget for os, når vi står fremme og leder lovsangen. 

FÆLLESSKAB

Det er blevet specielt vigtigt for vores team, der ikke kendte hinanden, da vi startede, at have et fællesskab, hvor vi fik muligheden for at lære hinanden bedre at kende. Derfor har vi begyndt med morgenmad før, vi begynder at øve. Her snakker vi, beder og læser lidt i Bibelen. Dette er en fantastisk start på en lang dag, og det anbefales!!! 

TRYGHED OG FRIMODIGHED

Menneskefrygt, tror jeg, er noget alle mennesker har kendt eller kender til. Jeg har i hvert fald masser af menneskefrygt, noget som er en dårlig kombination med det at være lovsangsleder. Det at have en tryghed omkring, hvem man er og det, man laver, og virkelig tro på, at man har noget at komme med, er noget, jeg arbejder med og ser vigtigheden af. Når jeg er tryg, bliver andre trygge. Det som jeg ofte minder mig selv om, vil jeg nu minde dig om: Gud har skabt dig med masser af talenter og gaver, så brug dem med stor frimodighed! Når jeg bliver utryg og ikke altid helt klarer at finde fokuset, så lukker jeg øjnene og glemmer verden omkring mig. Det hjælper mig til at tage fokuset væk fra mig selv og mine tanker og op til Gud, som virkelig fortjener vores lovprisning. 

FORBEREDELSE PRAKTISK OG ÅNDELIGT

Når jeg skal forberede mig, beder jeg altid først før, jeg så læser teksten for søndagen og ser, hvad den handler om. Da har jeg et tema at vælge sange ud fra, hvilket hjælper mig meget i forhold til at finde sange. Vi øver kun lige før gudstjenesten om søndagen, og på den baggrund er det min erfaring, at det er bedst at finde sangene i god tid før søndagen, gerne torsdagen før, derved kan man være godt forberedt og kan sangene, hvilket hjælper til, at jeg kan fokusere på andre ting end f.eks, hvordan sangens opbygning skal være. Det bliver derved lettere at være tryg og få overskud til at løfte blikket og lovprise med hele sig selv.

Lovsangsleder Torill L. Bøylestad, Oslo.