Lovsangslederen

LOVSANGENS FLOW  

Der er rigtig mange ting som distraherer os i vores liv - det gælder også under gudstjenesten. Som lovsangsleder er din opgave at prøve at bevare menighedens fokus på det, de er kommet efter: at se og høre Gud, og at tale til ham. Lovsangens flow er et vigtigt redskab når det gælder om at bevare menighedens opmærksomhed. Et flow er den måde man bevæger sig igennem gudstjenesten på - om det er fra sang til sang, eller fra sang til prædiken, eller fra nadver til sang til velsignelse, etc. Et flow giver menigheden en oplevelse af at blive flyttet roligt fra det ene til det næste, uden skarpe ophold. Et flow giver menigheden tryghed, fordi de hele tiden er med på hvad der skal ske og bibeholdes i deres opmærksomhed mod sangene og gudstjenestens andre elementer, uden at få mulighed for at blive distraheret af tanker om arbejde, lektier, bekymringer, osv. Du kan skabe et flow på mange forskellige måder:

I dine valg af sange

1. Sørg for at vælge sange som har med resten af gudstjenestens tema (eller prædiken) at gøre, så det hele knytter sig sammen. På den måde bidrager sangene til gudstjenestens budskab. Hvis I har en lovsangsafdeling med flere sange lige efter hinanden, kan du også selv vælge et tema, som sangene kan dreje sig om, f.eks. bøn, overgivelse, glæde, Himmelen, etc. Du kan også bruge en sådan lovsangsafdeling til at lede menigheden igennem et lille forløb. Et forløb som går fra "at træde frem foran Gud" til "tilbedelse og glæde" kunne for eksempel se således ud: 

På grund af Jesu blod
Bare på grund af din nåde
Vi vil gi' dig ære
Kom nu er det tid at tilbe' 

2. Lad sangene have et musikalsk flow, så du bygger dynamikken op eller ned. Det er forvirrende at gå fra en høj-tempo sang til en stille sang og derefter tilbage til endnu en høj-tempo sang. Brug i stedet sangene til at gå langsomt fra et tempo til et andet. For eksempel fra stille til mere rocket eller omvendt. Dynamikken i en lovsangsafdeling kan se meget forskellig ud:
a) Kraftig → Rolig (fx når lovsangsafdelingen leder op til prædiken eller nadver)
b) Rolig → Kraftig (fx når lovsangen er efter prædikenen, eller helt til sidst i gudstjenesten, hvis man gerne vil ende med at brag!)
c) Rolig → Kraftig → Rolig (fx til en aftengudstjeneste, hvor man gerne vil ende refleksivt og stille)
d) Kraftig → Rolig → Kraftig (fx hvis der i midten skal være plads til vidnesbyrd eller forbøn.) 

I det du siger

En anden måde hvorpå du kan skabe et flow i lovsangen er ved at tale imellem sangene, for på den måde at binde sangene og/eller gudstjenestens andre elementer sammen. Det er en rigtig god idé at sætte sig ned før gudstjenesten og tænke over, hvad du gerne vil sige, og hvornår du vil sige det (så resten af bandet er klar over at du vil sige noget). Og så skal du finde balancen mellem at tale for ofte og for sjældent, og mellem at sige for lidt og for meget. Du kan og skal ikke sige noget til hver enkelt sang, og du skal heller ikke holde en prædiken hver gang du siger noget. Du kan for eksempel:
Læse et bibelvers, som har med sangen at gøre (du behøver ikke sige en masse omkring det - det er fint bare at læse verset)
Bede en kort bøn. Gerne med ord fra den sang, I lige har sunget eller skal til at synge.
Læse et vers fra sangen (så menigheden bider mærke i teksten)

Hvis du ikke helt ved hvad du skal sige kan du måske bruge nogle af disse idéer:
- Fortæl kort hvad sangen betyder for dig.
- Hvis sangen har uforståelige ord, er teologisk uklar, eller er på et andet sprog kan du bruge et minut på at forklare det.  

- I starten af en gudstjeneste kan du bede menigheden bruge de første sange til at lægge andre tanker og bekymringer bort eller til at forberede sig på at lytte til Gud

- I slutningen af gudstjenesten kan du bede menigheden bruge sangen til at tænke over hvad de tager med sig hjem fra gudstjenesten.

NB: Undgå at sige: "Den næste sang handler om....." - det skaber en følelse af afbrydelse. Menigheden forstår godt at hæfte det du siger sammen med den næste sang.

Det er ikke nødvendigvis dig, som lovsangsleder, der skal tale hver gang. Lad personerne i dit band få mulighed for at bede, læse et bibelvers eller dele noget, så menigheden også ser dem pege på Gud. Der er intet i vejen for at planlægge hvem der siger noget, når I alligevel gennemgår sangenes rækkefølge før gudstjenesten. Det er også vigtigt at huske på, at det er helt fint at forberede de ting du gerne vil sige, på forhånd. Det er faktisk en god idé, så du får sagt præcis det du gerne vil sige, uden for mange tillægsord og -sætninger. At være en lovsangsleder der spontant finder på noget at sige, gør dig ikke mere åndelig. (Selvom der ikke er noget i vejen for at være spontan nogle gange). Og husk at være dig selv og at være ærlig.     

I musikken

Musikken er en anden god måde at skabe flow på. For eksempel kan I i bandet aftale at guitaren eller klaveret binder to sange sammen, så der slet ikke opstår nogen pause.  

Eller sørg for at trommeslageren tæller hurtigt ind til den næste sang, hvis der ikke skal siges noget imellem sangene. Her er det vigtigt at bandet har sine noder i rækkefølge og ved hvem der starter de forskellige sange, så der ikke skal bruges en masse tid på at rode i papirer og kigge spørgende på hinanden. Det er også en god idé af og til at lade guitaren eller klaveret spille stille mens lovsangslederen eller en anden siger noget. Det er ikke nødvendigt hver gang, men det er fint at variere lidt mellem bøn/snak med musik til og bøn/snak uden musik. Der er imidlertid overhoved ikke noget i vejen med stilhed i gudstjenesten eller mellem sangene - men det skal være intentionel stilhed, hvor menigheden er med på at der er stille tid. (Hvis bandet står og kigger forvirret på hinanden eller lovsangslederen roder i noder, giver det ikke menigheden en følelse af ro og stilhed - de vil blot undre sig over hvad der nu skal ske. Hvis de i stedet ser lovsangslederen lukke øjnene for at bede i stilhed, vil de følge hans eksempel).

Skrevet af Maria S. Prfogner