Faldgrupper ved lovsang

OPLEVELSE FREM FOR SANDHED 

Musikken rører ved vore følelser, og det må den også gerne. Det er bare vigtigt, at menigheden er bevidst om, at det ikke er oplevelsen og følelserne, som man får, der skal være grundlaget for ens tro. For bygger man troen på følelser, så har man ikke noget godt grundlag for troen. Nej, sandheden i troen er ikke følelser. Gud er meget større end følelser. Det er sådan, at hvis du tror, så bor Han i dit hjerte, og glæden ved at kende Ham kan derved udtrykkes i lovsangen.

I 2. Krønike 5 vers 11, ser vi et rigtigt godt billede på hvad det vil sige at lovsynge og prise Gud.

Så gik præsterne ud af helligdommen; alle de præster, som var til stede, havde nemlig helliget sig uafhængigt af skifterne, og alle de levitiske sangere, Asaf, Heman, Jedutun og deres sønner og brødre, stod øst for alteret iført byssus-klæder, med cymbler, harper og citere, og sammen med dem stod hundrede og tyve præster, der blæste i trompeter. På én gang stemte trompetblæserne og sangerne i for med én røst at lovprise og takke Herren; til lyden af trompeter og cymbler og andre musikinstrumenter lovpriste de Herren med ordene: »Han er god, hans trofasthed varer til evig tid!« Da blev templet, Herrens tempel, fyldt af skyen. Præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Guds hus.

Per Kjetil Farstad, der er førsteamanuensis i musik ved Højskolen i Agder i Kristiansand, ser denne beretning som et billede og et forbillede på lovsang. Som han skriver: "Lovsangen skal bringe forsamlingen ind i tilbedelse og tilbedelse skal udløse en erfaring af Åndens kraft og nærvær. Den bringer Herrens herlighed over forsamlingen. Begynd, det virker." Sådan slutter han af. Er dette en oplevelse? Ja, det er det. Det er en oplevelse med sandhed.

Det er vigtigt at komme til Gud i lovsang, selvom jeg ikke selv har lyst til at lovsynge, for Gud kan godt arbejde i mig alligevel og ændre mit sind, så jeg får lyst til at lovsynge. Her passer billedet af de to par fodspor på stranden godt. Pludselig er der nemlig kun et par fodspor, og personen undrer sig over, hvorfor Gud ikke går med ham længere, og Gud svarer " Det var her, jeg bar dig".

Ligesådan kan det være, når vi ikke har lyst til at synge lovsang til Ham, og vi ikke føler Hans nærværd, så kan Gud "bære" os og arbejde med os ved, at vi alligevel har valgt at tage til gudstjenesten. Når vi så kommer til gudstjenesten, kan vi få åbenbaret, at Gud er værdig til at få vores lovsang. Derfor: Kom til gudstjenester også selvom, du ikke føler, du er i humør til det, for det vigtigste er ikke oplevelsen, men sandheden.