



Faldgrupper ved lovsang

Her har vi en pointe, der er vigtig for lovsangsledere og lovsangsteam at have i baghovedet. En organist er ofte gemt oppe bag orgelet, og der bliver man ikke distraheret af ledelsen af musikken, men dette er der stor risiko for ved lovsang. Musikkerne står ofte foran for at kunne lede det bedst muligt, og det er stort sæt en nødvendighed, at det bliver gjort på den måde, men så er det også vigtigt at tage nogle forholdsregler.
Indstillingen i bandet er vigtig. Det er vigtigt, at de ikke bare ser på det som om, det er et spille-job, som hvis de spillede til revy. De skal prise Gud i deres udtryk og i måden, de spiller på. Jeg synes, det er rigtig dejligt at se, når de, som er i bandet, synger med på sangene, det gør det hele mere troværdigt, men det er ikke altid let at have overskud til det, men hvis man har, så syng med!
De, der spiller, skal ikke spille for at vise sig frem og blære sig overfor menigheden, men janteloven skal heller ikke komme over dem, for de spiller til Guds ære, og det må man gerne gøre så godt, man kan og bruge de gaver, man er givet. Det skal bare ikke tage magten.
Omkring påklædning, så er der en grund til, at folkekirkens ansatte skal være klædt i mørkere farver, og at tøjet ikke skal være udfordrende. Dette er også vigtigt for lovsangsteamet. Jeg siger ikke, at man ikke må være klædt i tøj med farver, men det er vigtigt, at man tænker over, hvad man har på sådan, at det ikke tager fokus fra den Gud, vi priser. At Gud så har skabt nogle mennesker så pæne, at de ikke kan undgå at blive set, er jo ikke deres skyld, så må de, der bliver distraheret, arbejde med deres fokus.

